23948sdkhjf

Georg Jensen Damask leverer nyt rekordregnskab

Designvirksomheden Georg Jensen Damask offentliggør i dag sit bedste regnskab nogensinde.
Når Georg Jensen Damask i dag offentliggør sit årsregnskab for 2016-2017, viser det et bruttoresultat på 62,4 mio. kr. mod sidste års 54,4 mio. kr.

Resultatet er landet på 16,3 mio. kr. før skat imod 11,3 mio. kr. året før og er dermed det bedste resultat i Georg Jensen Damasks 261 år lange historie.

Det fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

- 2017 var endnu et godt år for Georg Jensen Damask, og det er vi selvfølgelig utrolig stolte af. Ambitionen har aldrig været den hurtige vækst, men derimod en kontrolleret udvikling. En udvikling, der sikrer det langsigtede perspektiv og derved vores målsætninger. Vi har arbejdet målrettet på udvalgte fokusmarkeder, ligesom vi har fokuseret endnu mere på digital tilstedeværelse, der både på hjemme- og eksportmarked også vil være et stort fokusområde i næste strategiperiode. Desuden er vi ikke gået på kompromis med vores ambition om at fremstille produkter i meget høj kvalitet, siger Peter Hulweg Christiansen, adm. direktør for Georg Jensen Damask.

Historisk arv og kvalitet giver medvind både hjemme og i udlandet
Klassisk design, funktionalitet og kvalitet har altid været de bærende grundpiller hos Georg Jensen Damask, der igennem flere hundrede år og over adskillige generationer, har produceret og designet tekstiler til hjemmet.

- Danmark er kendt i store dele af verden for at være en æstetisk og designbevidst nation, og det er også tydeligt for os, at når vi bevæger os uden for landets rammer, at alle forventer et stilrent og højt niveau fra vores side. Derudover er det blevet endnu mere tydeligt, at vores historiske arv og rødder også tiltrækker udlandets interesse og er med til at skubbe os i den rigtige retning, siger Peter Hulweg Christiansen.

Foruden eksporten er et større fokus på den digitale tilstedeværelse et vigtigt næste skridt for den danske tekstilvirksomhed.

Georg Jensen Damask har således taget hul på en større omnichannel-transformation, der skal sikre bedre overensstemmelse mellem brand, sortiment, salgskanaler og tilgængelighed.

- Vores salg vokser både i vores webshops og i de fysiske butikker. Men der er fortsat meget mere vi kan gøre for at forbedre oplevelsen for vores kunder både on- og offline. Derfor arbejder vi også målrettet på at strømline og tilrette vores profil udadtil, som skal være med til, at vi kan tage det næste store skridt, fortæller Peter Hulweg Christiansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074